Georg Boye er i gang med at vejlede en studerende. Marts 1968.
Ildsjælen bag uddannelserne (forside)
Georg Boye tilhørte fortidens generationer af alsidige havearkitekter og var primus motor i landskabsarkitektuddannelsens fødsel.

Af Jette Abel

Hvem var Karin og Georg Boye egentlig? Det vil nok være nødvendigt at give en beretning om dem, da det er 34 år siden Georg Boye døde, mens det kun er knapt to år siden Karin Boye døde, 103 år gammel.
Georg Boye blev født i 1906 som søn af en herredsfuldmægtig og sagfører i Kolding. Hans far døde samme år som sønnen blev født. Moderen bosatte sig på Frederiksberg, og Georg Boye kom i Efterslægtsselskabets Skole. Han kom i gartnerlære efter mellemskoleeksamen og fortsatte sin uddannelse på Landbohøjskolen hvor han blev havebrugskandidat i 1930.

Fra 1930 til 35 var han ansat hos stadsgartneren i Århus. I 1933 blev han gift med den svenskfødte Karin Hallman, datter af stadsplandirektør, arkitekt, Per Oluf Hallman fra Stockholm. I perioden 1935-37 var Boye selvstændig havearkitekt i Århus, hvor arbejdsfeltet mest omfattede privathaver og regulering af kirkegårde, bl.a. Venge kirkegård.

I 1937 flyttede det unge par til København hvor Boye blev medarbejder hos havearkitekt C. Th. Sørensen indtil 1943, hvorefter han igen blev selvstændig først med tegnestue på boligselskabet KAB. Samtidig var han assistent på Landbohøjskolens havebrugsafdeling hos ekstern lektor Georg Georgsen der havde ansvaret for undervisningen i anlægsgartneri, herunder også havekunstens historie.

Sideløbende med selvstændig virksomhed var han fra 1949-1961 havearkitekt for Det Kongelige Danske Haveselskab og forstander for den nyligt oprettede Anlægsgartnerskole samme sted. Det var i den periode at selskabet holdt den vigtige jubilæumsudstilling ’17 Haver i Een’ i anledning af sit 125 års jubilæum. Denne udstilling stod Boye for.

I samme periode havde Boye en del tillidsposter. Han var formand for Dansk Havearkitektforening 1949-59, redaktør af Havekunst (nu Landskab) 1952-55 og medlem af Kunstakademiets udvalg for havekunst 1952-71. Også internationalt engagerede Boye sig, idet han var dansk delegat i IFLA, International Federation for Landscape Architects 1949-56 og vicepræsident i samme 1956-64. Studierejser blev der også tid til.

Der pågik i tiden en til tider heftig debat om uddannelsen af havearkitekter. Boye var meget aktiv i denne debat og kæmpede for deling af havebrugsstudiet på Landbohøjskolen i en gartneri- og frugtavlslinie og en anlægslinie. Det lykkedes i 1960. Boye blev lektor fra 1961 til 1963 på Landbohøjskolen og professor i 1963 i anlægsgartneri.

Han måtte i begyndelsen dække fem fag på den nye linie, nemlig administration, anlægsgartneri, anlægstyper, havekunstens historie og planlægning. Kun til planteanvendelse var der en ekstern lektor, havearkitekt I. Ingwersen. Det var en næsten umenneskelig belastning og et utroligt ansvar for en mand at bære, og det var så meget mere svært, da Boye med jævne mellemrum måtte lade sig operere for en kræftsygdom, der havde ramt ham første gang lige før han tiltrådte professoratet.

Boye var en stor pædagog og øste med mild hånd ud af sin viden. Hans forelæsninger var inspirerende og hans tegnebordsundervisning funderet i mange års praktisk erfaring. Hans kritik var nænsom og konstruktiv.

Boye havde allerede i 1959 skrevet en lærebog i anlægsgartneri sammen med distriktsgartner Willy F. Hansen og overgartner H. P. Samuelsen.

I havekunstens historie, som tidligere var Georgsens fag, foretog han studierejser, og det lykkedes ham at få bogen ’Havekunsten i kulturhistorisk belysning’ i to bind skrevet og trykt i 1972. Samme år i oktober måtte han give op over for kræftsygdommen, 66 år gammel.

I alle disse år drev Boye også sin tegnestue med skiftende medarbejdere. De vigtigste arbejder er nævnt i boksen. Derudover har Boye deltaget i og vundet præmier i en række konkurrencer. Han var i en årrække havearkitekt for statshospitalerne de tidligere sindssygehospitaler og for åndssvageforsorgen.

Karin Boye var hjemmegående husmor, men en meget energisk og dygtig husmor. Hun var den der havde forstand på økonomi og som med flid udnyttede havens produkter, solgte bær fra haven og modtog et utal af udenlandske gæster i det smukke hjem, som de lige efter anden verdenskrig byggede i Kokkedal, og hvor den store have med stolthed blev vist frem. Den blev deres alderdomssikring, idet der senere kunne udstykkes tre grunde, og da huset blev solgt, endnu en grund. Boye blev nemlig ikke pensionsberettiget grundet sin sygdom.

Da Georg Boye døde i 1972, blev Karin Boye boende nogle år i huset, hvorefter hun solgte det og flyttede til et noget mindre gårdhus. De sidste ti år boede hun i en ældrebolig stadig i Kokkedal. I al den tid investerede hun i obligationer og fulgte med i kurser og renter. Det er hendes finansgeni, vi i dag kan takke for at der er en pæn formue bag fonden.


Georg Boyes vigtigste arbejder som projekterende landskabsarkitekt
Centralsygehuset i Nykøbing Falster (1945-57).
Sct. Jørgensbjerg Park i Svendborg (1946-47).
Fortunparken, boligbebyggelse i Lyngby (1947-57). Senere afsnit skyldes
Ronald Lund.
Herning Mindepark (1947-51).
Næstved Østre kirkegård (1948-52). Sammen med Knud Preisler.
Elverhøjens skole i Herlev (1954-56).
Hjørring gymnasium (1957). Medarbejder Ronald Lund.
Statshospitalet i Glostrup Nordvang (1957-60).
Østifternes Kreditforening, Jarmers plads (1955). Senere ændret.
Bibliotekstorvet i Kalundborg (1961).
Kastrup lufthavn (1958). Senere udbygget og ombygget.
Første afsnit af TV-byen i Gyngemosen.
Ministerialbygninger på Slotsholmen (1962-67).
Georg Boye med kasket mellem sine studerende på en ekskursion til Fredensborg Slotshave i maj 1970. Bag Georg Boye sidder Jette Abel der artiklens forfatter og sidder med i fondsbestyrelsen. Foto: Henrik Fog-Møller.
Georg Boyes egen tegning fra 1948 af hans og Karins villahave i Kokkedal. I dag er det meste af haven væk, udstykket til villagrunde. Det er en væsentlig del af grunden til at der i dag er oprettet en fond.

Forfatter
Jette Abel er landskabsarkitekt. Hun har selv haft Georg Boye som underviser og var siden hans assistent og afløser inden for fagets historiske side på Landbohøjskolen.